Faciliteter
Vi kan løse (næsten) ethvert behov
Mere end bare telt faciliteter
Udover teltet får du fri adgang til en række fælles faciliteter, som enten hjælper dig med praktiske gøremål under dit ophold, eller til adspredelse for store og små.
Se mere
herunder
Lånecykler i forskellige størrelser (ingen garanti for alle str. ej heller stand). Cyklerne giver dig frihed til at komme rundt i lokalområdet istedet for at tage bilen.
Er du ikke så vild med hunde, så sig det endelig når du ankommer, så holder vi Chili på afstand. Det er dog sket før, at hun har charmeret børn og voksne med angst for hunde til at blive hunde-elskere
Toilet findes i vores hyggelige udendørs-toilethus. Når mørket falder på, tænder lysene og du vil altid kunne finde toilettet.
Tøjvask klarer vi nemt, hvis du er løbet tør for rent tøj, eller rødvinen er løbet ud på kjolen. Du skal ikke tænke på vaskemiddel eller skyllemiddel, vi er godt klædt på til opgaven.
Her finder du køl- og fryseskab til medbragte madvarer. Du finder ligeledes al nødvendig service, bestik og glas til opholdet. Har du brug for en snack eller forfriskning, vil du kunne forsyne dig fra vores lille sortiment til rimelige priser som afregnes via MobilePay.
Opvasken klarer du selv, men vi sørgeer for opvaskesæbe, balje og vidskestykker.
Kaninfarmen beboes af vores 7 hun-kaniner. De vil rigtig gerne kæles, og uanset om du er stor eller lille, er du velkomme til at besøge kaninerne. Medbring en frisk mælkebøtte, og de kommer til dig.
Elektricitet findes i thekøkkenet. Der er ingen strøm i teltet, men når mørket falder på, vil solcelle-lamper sørge for lidt hyggebelysning både inde og ude.
Hestene er livlige og elsker besøg.
Kattene eer venlige og byder på godt selskab.
Stranden ligger ca 1 km fra os og hvis ikke du springer på en cykel, tager bilen kan vi anbefale en frisk gåtur derned. Stranden er offentlig, og deles med Camp Hverrings gæster. Vandet er frisk og badebroen sørger for at du kommer let forbi de værsten sten og tang ud til sandbunden. Hvis du er sej, kan du svømme ud til den flydende trampolin som Camp Hverringe har lagt for anker et stykke ud i vandet.
Indkøb kan du foretage i Messing hos “Min Købmand”. De fører et stort sortiment og har frisk bagerbrød. Det venlige købmandspar Maria og Thomas har næsten alt på hylderne, men ellers må turen går til Kerteminde hvor der er flere special- og dagligvareforretninger - afstand ca. 8 km.
Bad findes i vores udendørs-brusenicher (2 stk). Vandet opvarmes af solens stråler i løbet a dagen, men skal du bruge et tidligt bad, eller har det være en overskyet dag, aktivierer du blot gasbrænderen som garanterer dig altid varmt vand. Et udendørsbad er en herlig oplevelse.
Opladning af elbil kan aftales efter dagspris. Vi har én ladestander som deles af gæster og værter.